Oprindelse

Introduktion
Historien om Rocky Mountain hesten begyndte i slutningen af 1800-tallet i forbjergene til de Appalasiske Bjerge i det østlige Kentucky. Kun få fakta om racen eksisterer fra den tid og de fleste oplysninger er mundtlige overleveringer, der har overlevet gennem generationerne, men det anses for at være i nærheden af sandheden.

Chocolate coloured Rocky Mountain Horse

Chocolate coloured Rocky Mountain Horse

Selvfølgelig stammer alle heste fra USA fra europæiske heste, som bl.a. spanierne bragte med sig over Atlanten i 1500-tallet og de følgende århundreder. Blandt de nutidige hesteracer antages det, at Rocky Mountain hesten er i tæt familie med andre amerikanske gangarts-hesteracer – især racer såsom Kentucky Mountain Saddle Horse og Mountain Pleasure Horse, og en hest kan også sagtens være registreret i alle tre stambøger, hvis den besidder de påkrævede egenskaber. Tennessee Walking Horse og Paso Fino hestene er blandt andre hesteracer, som også anses at være være i familie med Rocky Mountain hesten til en vis grad, på grund af deres evne til gå den firetaktede gangart, tølt. Et kig på denne hjemmeside vil give dig et godt indtryk af ligheder og forskelle mellem de forskellige racer af “Mountain Horses” i et kort overblik.

En anerkendelse af forfatteren Bonnie Hodge og hendes arbejde
Her følger en kort fortælling om Rocky Mountain hestens oprindelse researchet af Bonnie Hodge, forfatter til bogen “Rocky Mountain Horses”. Jeg har fuldstændigt omskrevet teksten og selvfølgelig derefter oversat den til dansk for at respektere ophavsretten af Bonnie Hodges arbejde, men historien i sig selv er identisk i sin essens i forhold til historien, som står i bogen. Teksten indeholder også et par tilføjelser i form af billeder og ekstra tekst i sammenligning med bogens tekst.

Hesteracens begyndelse
I slutningen af 1800-tallet var hestene i de Appalasiske Bjerge i det østlige Kentucky højt værdsat for deres anvendelighed i det hårde hverdagsliv, men de var forholdsvis ukendte udenfor dette område. Folkene i området anså disse heste for at være de bedste ridedyr til ethvert brug og de var generelt førstevalget blandt hyppigt rejsende mennesker som prædikanter, postbude og selv læger, og blev meget påskønnet for deres sikre fodfæste på stejle og ufremkommelige stier. Hestene blev også brugt til landbrugsarbejde såsom at pløje små marker og drive kvæg og får. De blev endda brugt foran vogn til at køre hele familien til kirke om søndagen. Kort sagt var disse heste i høj grad en nødvendighed for disse mennesker, og hver hest var nødt til at tjene til føden og var nødt til at være meget alsidig. Heste på den tid blev ikke holdt for fornøjelsens skyld, men var et arbejdsdyr og de fik lov at arbejde hårdt hver eneste dag. Sådan en hest ville være nødt til at være stærk, udholden og alsidig, og dette var Rocky Mountain hesten en legemliggørelse af.

Menneskerne, som ejede disse heste i det østlige Kentucky, var ikke rige i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, og de havde ikke råd til at bruge ret mange penge på pleje og vedligehold af deres heste. Som et direkte resultat af dette overlevede de svageste heste ikke. Hestene var nødt til at overleve de barske, kolde vintre i det østlige Kentucky med et minimum af læ og på foder af dårlig kvalitet. Nogle heste var endda hensat til at skulle finde deres egen føde gennem vinteren og åd bl.a. bark af træerne lige som hjortene. Kun de mest hårdføre og nøjsomme heste overlevede disse forhold, og det er på denne populationsbasis hesteracen er bygget.

Det fortælles, at en ung gangarts-hingst blev bragt fra Rocky Mountains omkring 1890 til de Appalasiske forbjerge. Denne hest blev ganske enkelt refereret til som “The Rocky Mountain Horse” af de lokale på grund af hans ophav, og denne hingst siges at være stamfaderen til hesteracen. Meget lidt vides om denne stamfader, men som historien fortælles, var han en mørk hest med sølvfarvet man og hale og havde en eminent firetaktet gangart. Hingsten blev brugt til at bedække de lokale Appalasiske hopper indenfor et relativt lille geografisk område, hvilket medførte en relativt stor udbredelse af nogle ensartede grundlæggende egenskaber og basale karakteristika blandt hestene i området, og som lagde grunden for en stærk genetisk linie. Antallet af heste med denne baggrund steg gennem årene og blev efterhånden til de heste i dag, som vi kender som Rocky Mountain heste.

Dette kort viser den overordnede geografiske placering af Rocky Mountain hestens oprindelsesområder. Klik på markørerne for flere detaljer.

Vis USA RMH locations på et større kort

Sam Tuttle – en vigtig avler
Blandt avlerne af disse populære heste var der en mand, som hed Sam Tuttle, og han var den mest prominente avler i 1900-tallet. Men tiderne skiftede og behovet for heste faldt, og således faldt også antallet af heste i al almindelighed. Men i lidt mindre udviklede regioner som de Appalasiske Bjerge var denne tendens mindre udtalt og behovet for gangartsheste var stadig højt til rejse gennem landområderne, som ikke havde nogen eller meget lidt infrastruktur overhovedet, og derfor blev hestene i disse områder bevaret i en større grad.

Selv gennem meget hårde tider som Den Store Depression i 1930’erne og 2. Verdenskrig havde Sam Tuttle en hesteflok på ca. 30-40 heste på sin gård. Alene på grund af dette anses han som den mand, der er mest ansvarlig for racens overlevelse. Den mest værdifulde og brugte avlshingst i Sam Tuttle’s avlsprogram var hingsten Tobe. Selv da landbrugsmaskineri blev almindeligt i 50’ernes USA og hestebestanden faldt drastisk som direkte følge heraf, havde Sam altid efterspørgsel på Tobe, og folk kom langvejs fra – selv fra andre stater – for at få deres hopper bedækket af denne hingst. Sam havde aldrig besvær med at sælge de heste han avlede, og han kunne sælge så mange, som han overhovedet kunne avle, hvilket må være et udtryk for hestenes åbenlyse kvaliteter, som trodsede tendenserne i den tid.

“Old Tobe”
Tobe var en særlig hest af mange grunde og anses som en stamfader til Rocky Mountain hesteracen i dens nuværende form, både på grund af at han havde mange afkom, men vigtigst af alt at han gav videre til de fleste sine afkom de egenskaber, som er mest eftertragtede og ønskværdige hos racen – nemlig et meget blidt og menneskevenligt gemyt, samt en behagelig glidende firetaktet gangart (tølt) sammen med den berømte sølvtonede farvevariation med mørk krop og hvid man og hale. Han blev kendt som “Old Tobe” på hans gamle dage, da han bogstavelig talt levede meget længe.
Ved siden af sit stutteri, drev Sam Tuttle også en turridningsforretning i Natural Bridge State Park i Powell County, Kentucky i 1960’erne. Han havde så mange som 50 heste til turridningen, Tobe inkluderet. Det fortælles, at man ofte kunne se hingsten stå bundet sammen med alle hopperne uden, at der nogensinde opstod nogle problemer ved det, og han blev en ganske velkendt hest for sine fremragende kvaliteter i de ti år, han blev redet der.

Jack Hines on Old Tobe, circa 1935. Died in 1964.

Jack Hines on Old Tobe, circa 1935, who died in 1964.

Tobe blev altså brugt til både avl og turridning. Han blev mest redet af Sam selv, men sommetider også af de øvrige ansatte turguider, og han bar dem med behændig sikkerhed over stenet og ufremkommeligt terræn i mange år. Alle, der red Tobe, nød hans blide temperament og behagelige gangart, og folk var forbløffede over at se, at denne skikkelige hest, som de red på, i virkeligheden var en avlshingst.
Tobe blev brugt til avl indtil juli i hans 34. leveår, og han gav sine gangarter, temperament og andre gode kvaliteter videre til sine afkom. Det er blevet sagt, at Tobe’s efterkommere fulgte i hans “perfekt timede” fodspor. Han blev far til mange fine heste før sin død i sit 37. leveår. En af de ekstraordinære egenskaber, som han gav videre til sine afkom, var en lang levetid, som sås ved, at mange af hans afkom stadig var i stand til at avle i slutningen af deres 20’ere og i starten af deres 30’ere.

Tobe’s sønner
Blandt de mange afkom hos så produktiv en hingst som Tobe, var der fem hingste i særdeleshed, som blev kendt som “The five Sons of Tobe” (Tobe’s Fem Sønner). Disse spillede også en væsentlig rolle som grundlæggere i Rocky Mountain racen. Disse var Kilburn’s Chocolate Sundown, Sam Clemon’s Tim, Sewell’s Sam, Maple’s Squirrel og Yankee. Hver af disse hingste bragte sine egne kvaliteter til racen, og folk refererer ofte en nutidig hest, som værende ud af en bestemt linie, for eksempel Maple’s Squirrel.
The Five Sons of Tobe
Organisationen
Rocky Mountain Horse Association (RMHA) blev dannet i 1986 i USA for at organisere og bevare hesteracen med dens unikke og særegne kvaliteter, og associationen lever stadig i dag i bedste velgående, og måske så stærkt som nogensinde. Stambøgerne blev lukket tre år senere i 1989 og accepterede kun “grade mare” indførsel i stambøgerne indtil 2004 – dvs. en hoppe med kun en registreret RMH forælder eller ganske enkelt en hoppe, som møder alle racens krav til egenskaber. På denne måde blev stambøgerne helt lukkede fremover for alle heste, som ikke allerede var registrerede eller havde to registrerede forældre. Den fineste afstamning anses som værende en, hvor der er så få som muligt eller slet ingen “grade mares”, hvorved hesten også har en høj procent af “Tobe” i sin stamtavle. På den anden side har et par “grade mares” i stamtavlen sandelig også nogle fordele, fordi der er mindre indavl på denne måde.
RMHADet er også relativt unikt, at avlsforbundet kun vil acceptere og registere afkom fra avlscertificerede forældre. Dette sikrer, at de mest ønskværdige karakteristika vedligeholdes i hestene indenfor racen. Læs mere om associationens historie her.
Der synes at være en stigende popularitet hos denne førhen relativt ukendte race. Der er dog lang vej endnu, før der nås en popularitet på højde med den Quarter hesten for eksempel nyder. I dag findes omkring 18.000 registrerede heste i avlsforbundet, og man kan jo kun håbe, at det antal vil stige.

Kilder:
Bonnie Hodge, “Rocky Mountain Horses”
Rocky Mountain Horse Association, www.rmhorse.com

loading comments...